300 DAGER RETURRET
2-4 ARBEIDSDAGER
GRATIS FRAKT FRA 699 KR
250.000 DANSKE BRUKERE US

Over 15 års erfaring
med Mac, iPhone, iPad & IT

Blogg søk

Lær at gendanne/nulstille din Mac til fabriksindstillinger

Lær at gendanne/nulstille din Mac til fabriksindstillinger

SATA til USB3Der kan være mange grunde til, du enten er nødt til eller gerne vil gendanne din computer. Er den blevet for langsom? Kan den ikke starte optimalt? Skal du sælge den? Uanset grunden, så er her en kort hjælp til hvordan det gøres. 

 

Hvis computeren kan tændes og fungerer fint, er det altid en god idé at samle alle de ting, man ikke vil miste - fotos, lydfiler, dokumenter og lignende. Dette kan gøres manuelt eller via en applikation som for eksempel Carbon Copy Cloner, der gør det muligt at lave en back-up af din Mac på en ekstern harddisk. Al data på computeren vil nemlig blive fuldstændig slettet. Dernæst er det vigtigt at sikre sig, at du er forbundet til internettet, så den nyeste udgave af Mac OS X kan downloades. 

 

Følg nu disse skridt:

  1. Sluk din Mac, sæt den til at oplade (hvis det er en Macbook) og tænd den. 
  2. Hold ‘Command’ og ‘R-knappen’ nede samtidig under computerens opstart, indtil Apples logo kommer frem på skærmen.
  3. Nu har du åbnet Boot-menuen. Sørg endnu en gang for, at din computer har internetforbindelse - dette kan gøres gennem denne boot-menu. Styresystemet hentes nemlig ned online, så man slipper for at have at gøre med installations-cder (som desuden ikke ville fungere med de diskdrev-løse Macbooks.  
  4. Gå nu ind under ‘Diskværktøj’ og fortsæt. Du vil her kunne se din harddisk sat dens opdelinger (partitioner), hvis der er flere. Ellers vil det bare være muligt at se ‘Macintosh HD’. Klik på den, og tryk ‘Slet’. 
  5. Gå tilbage til OS X-hjælpeprogrammer ved at lukke for ‘Diskværktøj’. Her skal du trykke på ‘Reinstall OS X’, og så bare følge instruktionerne på skærmen.

 

Når processen er færdig vil din computer være så god som ny - en frisk start. 

 

Din Mac har selv et program installeret til sikkerhedskopiering - Time Machine. Det lagrer alt indholdet på din computer til en ekstern harddisk, som du efter systemgendannelse kan bruge til at få alle de filer og programmer tilbage, du havde før du slettede hele harddisken. Vi har en guide til Time Machine her

Vil du følge med i flere artikler som denne?


Vil du følge flere artikler som dette?